Gå til indhold
Indhold begynder her

Lotte Kirkeby (DK)

Forfatter Lotte Kirkeby
Foto: Lea Meilandt.

Lotte Kirkeby skriver i en underspillet stil, hvor familierelationer antydes gradvist, og hvor sorg og længsel kommer til udtryk i små sprækker i teksten. Hun er aktuel med roman Hvis man ikke vidste bedre om en kvinde, der efter mange år flytter tilbage til sin tidligere hjemby, hvor hun boede med sin mand og datter. I byen bliver hun konfronteret med, hvem hun var engang, og fortiden synes ikke at ville slippe dens tag. Hun bliver tvunget til at forholde sig til den ensomhed, hun følte i byen, og det liv som mor og hustru, hun aldrig fandt sig til rette i. Kirkeby har skrevet et lavmælt og indlevet kvindeportræt om at forsøge at falde til og falde ind i samtidens forventninger til rollerne som hustru og mor.

Kirkeby debuterede i 2016 med novellesamlingen Jubilæum. Samlet set er novellerne et studie i det at være menneske. Her er par, der må skilles – af nøden eller af døden - kernefamilier i opløsning, syge børn og forældre, der føler sig hægtet af, utroskab, afmagt og dramatiske hændelser. Men det hele føres frem for læseren via antydningens kunst, og dén må siges at være kendetegnet for Kirkebys debut.

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden.dk.
  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer