Gå til indhold
Indhold begynder her

Helga Flatland (NO)

Forfatter Helga Flatland
Foto: Agnete Brun.

Helga Flatland indledte som 25-årig sin forfatterkarriere med ’Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må’ (2010), der høstede fremragende anmeldelser fra både kritikere og læsere. Siden da har forfatterskabet udviklet sig, og hun betragtes nu som ét af Norges store, modernistiske talenter. Bogen er første bind i en trilogi om fire barndomsvenner, der rejser til Afghanistan i krig, hvorefter kun én vender tilbage.

Trilogien, som består af ’Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må’, ’Alle vil hjem. Ingen vil tilbage’ (2012) og 'Der findes ingen helhed' (2013), handler om livet efter krigen, og hvordan de tre venners død influerer deres nærmeste og den bygd, som de er vokset op i. Igennem flashbacks og skift i synsvinkel åbnes der langsomt op for, hvorfor drengene drog i krig, og vi får indblik i, hvordan sorgen bliver tabuiseret og fastlåst i folk. Trilogien tematiserer konsekvenserne ved krig, den meningsløshed der kan være ved tabet af ens nærmeste, og hvordan man som hjemvendt soldat lever videre, når man har mistet sine venner på vejen.

I Flatlands seneste roman, 'Et liv forbi' (2021), danner familien rammen for Flatlands beskrivelser af menneskelige relationer. Her følger læseren den 67-årige Anne og hendes 38-årige datter, Sigrid, der søger forsoning og tilgivelse hos hinanden, idet Anne får konstateret uhelbredelig kræft. Da Sigrid var barn, var hendes far syg, og Anne var derfor meget væk for at passe ham, hvorfor Sigrid og hendes bror ofte var overladt til sig selv. Da Sigrid blev gammel nok flyttede hun væk fra bygden og til storbyen, hvor hun uddannede sig til læge, men Annes sygdom trækker Sigrid tilbage til gården, hun voksede op på. ’Et liv forbi’ skildrer et kompliceret familieforhold, hvor Sigrid må gemme sin følelse af svigt væk for at yde omsorg, og Anne hurtigt føler sig mere som patient end mor. Bogen skildrer i sin enkelhed det stille liv og de komplicerede følelser, som skjuler sig i mange familier, træder langsomt frem og bliver stærke skildringer af den ambivalens, der kan herske i familierelationer.

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden.dk.
 
*ENGLISH*

Helga Flatland has been hailed by critics and readers alike as one of the greatest modern Norwegian writers, a title she has earned for her trilogy of books that depict four friends going off to war in Afghanistan; only one of the four returns home. She writes empathetically and sincerely about the bleakness of war and the tragedy of death, and about the difficult relationships within the family.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer