Gå til indhold
Indhold begynder her

Simon Strauss (DE)

Simon Strauss
Foto: Musacchio/Ianniello/Pasqualini.

Den tyske forfatter Simon Strauss (f. 1988), der er søn af dramatikeren og essayisten Botho Strauss, debuterede i 2017 debuterede med romanen Syv nætter. I Tyskland fik romanen en opsigtsvækkende modtagelse og skabte heftig debat, da Strauss kaster et kritisk blik på det moderne, digitaliserede forbrugssamfund og blæser til kamp mod hyperindividualismen og manglen på meningsfulde fællesskaber.

Syv nætter er af de tyske anmeldere blevet kaldt et nøgleværk for generationen født efter Berlinmurens fald og Simon Strauss for en repræsentant for en nyromantisk tendens i tysk litteratur. Hans ønske om en tilbagevenden til stærke fællesskaber baseret på følelser og ægte samhørighed (versus det digitale samfunds alt for passive, overfladiske fællesskaber) er af nogle blevet kritiseret for at være brænde på et højrenationalistisk bål. 

I 2020 udkom Strauss' anden roman Romerske dage på dansk. Her forelsker hovedpersonen sig i den italienske hovedstad, som er et billede på kontrasterne: Det antikke over for det moderne, sprudlende fester og forfalden kunst, men også de lokale, migranterne og turisterne. Entusiastisk og melankolsk, let og bevægende fortæller Simon Strauss, hvorfor nutiden ikke kan undvære fortiden.


Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden.dk i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren og hans bøger på Litteratursiden.

Simon Strauss (English)

Simon Strauss, born in 1987, had his first novel ‘Seven Nights’ published in 2017. German reviewers have proclaimed it to be one of the main works for the generation born after the fall of the Berlin wall. They also place Simon Strauss as a representant of a new romantic tendency in German literature, which criticizes the modern, digitalized consumer society, advocates for the fight against hyper individualism and the lack of meaningful communities.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer