Gå til indhold
Indhold begynder her

Helle Helle (DK)

Forfatter Helle Helle.
Foto: Mikkel Carl.

Helles Helles forfatterskab er båret af en underspillet skrivestil, og i hver enkelt bog eksperimenteres der med sprog og form på nye måder.

Helle Helle går med sin seneste roman 'BOB' nye veje i forfatterskabet gennem eminente eksperimenter med sproget og synsvinklen. BOB er en selvstændig fortsættelse af Helles Helles forrige roman 'de'. Det er 1985, og pigen fra 'de' og kæresten Bob er flyttet fra Rødby til Vanløse. I romanen fortæller hun som jeg-fortæller alt fra hans synsvinkel og viser et forhold, der er ved at gå i stykker.

Helle Helle er født i 1965 og debuterede i 1993 med romanen 'Eksempel på liv'. I 2018 kunne hun således fejre 25års jubilæum som forfatter og året efter modtog hun Holbergmedaljen. Hendes bøger er oversat til 20 sprog – herunder norsk, hollandsk, engelsk, fransk, tysk og japansk. Helle Helle begyndte sit forfatterskab i det eksperimenterende og avantgardistiske hjørne af litteraturen, men hun har derfra udviklet sin helt egen stil. Hun kan som ingen anden beskrive en overflade, der er ved at krakelere, og med en nøgtern realisme og rammende replikker indfanger hun hverdagen, hvor dramaet lurer lige under overfladen.

 

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden.dk i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren og hendes bøger på Litteratursiden.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer