Gå til indhold
Indhold begynder her

Emma Bess

Emma Bess
Foto: Lea Meilandt

Danske Emma Bess skriver sanseligt og præcist om familierelationer, begær og de ofte skrøbelige bånd mellem mennesker. Hendes tekster bevæger sig mellem realistiske hverdagsscener og drømmeagtige indre landskaber. Hun har netop udgivet romanen Spøgelsesår, hvor vi igennem en 13-årig piges blik ser en verden i opløsning, en natur i forfald og forsøg på at skabe mening i en usikker fremtid. 

Bess er uddannet fra Forfatterskolen og er cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Hun debuterede i 2018 med novellesamlingen Mødre, døtre, søstre, der skildrer piger og unge kvinder i forskellige livsfaser og undersøger længsel, intimitet og ensomhed i tætte relationer. Senere fulgte romanen Ly (2022), som kredser om forholdet mellem mor og datter og familiens betydning for vores forståelse af os selv.

For sin debut Mødre, døtre, søstre modtog Emma Bess Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat i 2018.

 

Se alle Bess' bøger på bibliotekets hjemmeside

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer