Gå til indhold
Indhold begynder her

Søren Ulrik Thomsen

Fotograf: Robin Skjoldborg

Søren Ulrik Thomsen er en af Danmarks største nulevende digtere, og hans forfatterskab rummer både poetikker, digte og essays. I maj udkommer han med Udvalgte digte, der er den første digtsamling fra hans hånd siden 2014. 

Thomsen debuterede med City Slang i 1981, og han var en vægtig del af det generationsskifte, der prægede dansk lyrik i 80’erne. I hans tidlige digtsamlinger kredses der om menneskets fremmedgørelse i storbyens rum med fokus på kroppen og sansningen i et stramt, minimalistisk sprog. Sidenhen præger emner som tid og erindring og også det religiøse både hans digte og essays. Gennemgående for forfatterskabet er eksistentielle spørgsmål og menneskelige grundvilkår som døden og ensomheden, skabelse og tilintetgørelse. 

Hans bøger har i alle årene fået stor opmærksomhed, og han er blevet tildelt adskillige priser, senest Det Svenske Akademis Nordiske Pris som han fik i 2025. Han blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. 

 

Find alle forfatterens værker på bibliotekets hjemmeside 

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer