Gå til indhold
Indhold begynder her

Jón Kalman Stefánsson (IS)

Portræt af forfatter Jón Kalman Stefánsson
Foto: Einar Falur Ingólfsson.

Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson fik sit gennembrud med romanen Sommerlys, og så kommer natten, der udkom på dansk i 2009 og indeholder en række fantastiske historier om alt fra en direktør, der forlader sin familie for at studere latin, til et hjemsøgt lager i et supermarked.

I 2022 udkom romanen Dit fravær er mørke på dansk. Romanen handler om en digter, der vågner op i en ukendt kirke i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og begynder sammen med en mystisk mand at genkalde sig sit liv. Erindringen er et centralt greb i romanen, da samtalen mellem digteren og den mystiske mand åbner op for et væld af personer fra digterens fortid.   

Stefánsson har flere gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og hans forfatterskab kendetegnes ved en tydelig poetisk skrivestil samt brugen af magisk realisme.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Sponsorer