Gå til indhold
Indhold begynder her

Carl Frode Tiller (NO)

Den norske forfatter Carl Frode Tiller
Foto: Lea Meilandt.

Carl Frode Tiller debuterede i 2001 med romanen Skrænten, en beretning om en ung mands hårde opvækst, hvilket Tiller modtog Tarjei Vesaas’ debutantpris for. Sidenhen har han præget den norske litteratur med bøger som Indkredsning-trilogien, Bipersoner, Begyndelser og Flugt som udkommer på dansk den 21. marts 2023. 

Flugt er en skildring af et fraskilt forældrepar, der sørger over tabet af deres 12-årige søn Johannes. Juleaften besøger de sammen Johannes’ gravsted, hvilket åbner op for historier om sorg, episoder fra sønnens eget liv, og hvordan døden påvirker de mennesker der står tilbage. 

Tillers forfatterskab er præget af, at konstruere helstøbte og dybdegående karakterportrætter ved at give en stemme til personer på tværs af sociale såvel som kulturelle baggrunde. Dette ser man blandt andet i romantrilogien Indkredsning, der gennem en række breve skaber et portræt af hovedpersonen David, der har glemt, hvem han er. Trilogien har blandt andet fået to nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer