Gå til indhold
Indhold begynder her

Hiroko Oyamada (JP)

Den japanske forfatter Hiroko Oyamada
Foto: Shinchosha Publishing Co. Ltd.

Den japanske forfatter Hiroko Oyamada debuterede i 2022 på dansk med romanen Hullet. Romanen handler om Asa, der sammen med sin mand flytter ud på landet i huset ved siden af sine svigerforældre. Flytningen skyldes, at hendes mand har fået nyt arbejde, og hun må derfor selv sige sit arbejde op. Hun har ikke noget at give sig til i deres nye hjem, mens hun venter på at finde et nyt arbejde, men en dag falder hun ned i et hul, som åbner op for en række bizarre oplevelser, mystiske væsener, aparte karakterer og ukendte familiemedlemmer.

Hullet er en kritik af det japanske arbejdsmarked, der får læseren til at tænke på en roman som Døgnkioskmennesket af Murata, men den skriver sig også ind i genren magiske realisme med sine klare referencer til klassikeren Alice i eventyrland.

Hiroko Oyamada har udgivet fire bøger og er blevet oversat til adskillige sprog. Hun har blandt andet vundet Shincho Prize for New Writers i 2010 samt Oda Sakunosuke Prize i 2013, og i 2014 vandt hun den prestigefulde Akutagawa Prize for Hullet.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer