Gå til indhold
Indhold begynder her

Silja E.K. Henderson (DK)

Portræt af forfatter Silja E.K. Henderson
Foto: Kristian Sondt.

Silja E.K. Henderson er dansk forfatter med en ph.d. i katastrofepsykologi. Hun debuterede i 2018 med hybridværket 1,7 tipping point, et værk bestående af digte, dagbogsnotater, faktablokke og statistikker, som blandt andet diskuterer problemstillinger som klimakrise, flygtningekrise og ulighed. 

I 2022 udkom hendes seneste værk Zonen, som ligeledes leger med genrekonventionerne og indeholder både essayistiske optegnelser, ritualer, fabler og lyrik. Bogens temaer kredser om emner som klimakrise, ulighed og tab, hvor hun prøver at forbinde og forhandle disse til en ukendt og måske (u)mulig fremtid.

Henderson er desuden et aktivt medlem af Forfattere ser grønt, en gruppe af forfattere, der arbejder for bevidstgørelsen af biodiversitets- og klimakrisen gennem ord, lyd og billeder. Du kan opleve Silja E.K. Henderson til den litterære klimamarch den 8. juni og til konferencen Kan litteraturen redde klimaet? den 9. juni, hvor vi ser nærmere på, om litteraturen har et ansvar i forhold til klimakrisen og i så fald hvilket?

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Sponsorer