Gå til indhold
Indhold begynder her

Leif Davidsen (DK)

Portræt af forfatteren Leif Davidsen
Foto: Thomas Howalt Andersen.

Leif Davidsen er en anerkendt dansk forfatter, journalist og tidligere DR-korrespondent. Han påbegyndte sin karriere som digter i Hvedekorn, men introducerede sine fortællinger om Rusland i 1988 med Den Russiske sangerinde, en trilogi, der desuden består af Den sidste spion og Den troskyldige russer. Romanerne er sat under Sovjetunionens fald og beskriver de ændringer, der fandt sted, gennem intense handlingsforløb, hvor læseren møder korrupte partimedlemmer, kommunistiske pampere og russiske spioner. 

Davidsen trækker ofte på sin store viden om Rusland og international politik med medrivende handlingsforløb og dyb research, og hans seneste roman Lenins bodygard er ingen undtagelse. Romanen foregår i 1910, hvor danskeren Oskar Madsen får en nær relation til den sovjetiske leder Lenin. Herfra følger læseren Oskar på hans rejse fra København til Amerika og efterfølgende til Rusland for at blive Lenins bodyguard, hvor han bliver vidne til den russiske revolution og kommunismens udvikling. 

Leif Davidsen har med sin lange karriere som journalist og forfatter skrevet mere end 20 bøger og modtaget mange priser, såsom De Gyldne Laurbær i 1991 samt Otto B. Lindhardt-prisen i 2014. 

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Sponsorer