Jonas Eika (DK)
Foto: Daniel Hjorth
Jonas Eika er aktuel med den historiske roman Åben himmel, der dykker ned i den kristne kvindebevægelse beginerne. Åben himmel foregår i 1200-tallet, men taler samtidig direkte ind i samtiden og udforsker skam, begær, visioner og alt det besværlige og vidunderlige ved at skabe et nyt, politisk fællesskab. Med Åben himmel fortsætter Eika sin rejse i litteraturens grænselande, hvor de udfordrer både genre og aktuelle emner.
Eika vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2019 for den nyskabende novellesamling Efter solen. De har også vundet Michael Strunge Prisen, Den Svære To’er, Montanaprisen og Blixenprisen.