Betonhjerter – oplev Sara Rahmeh
![billede af Sara Rahmeh](/images/indhold/1065/_thumb2/programbilleder-stor-37.png)
Sara Rahmeh er digter, poetryslammer og dramatiker. Hendes romandebut Betonhjerter er et kærligt blik ind bag ghettoens grå beton. Bogen handler om pigen Yasmin, der fortæller historierne om Abdulrahman, Namaste Niels, Malik med de brune øjne, halal-tanterne og alle de andre mennesker, der ligesom hende selv har hjemme i Blokken. Oplev Sara Rahmeh i samtale med filminstruktør, podcastvært og forfatter Aage Rais om Betonhjerter.
I år fylder Forfatterskolen for børn og unge på Aarhus Billed- og Medieskole 10 år og har i den anledning udgivet publikationen VILD https://aarhusbilledogmedieskole.dk/ny-publikation-vild/. Som opvarmning til forfattersamtalen læser to af de unge forfattere op af deres tekster fra publikationen.
Har du en stjernebillet, så husk at reservere en pladsbillet for at sikre dig plads til arrangementet.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.
Ludvig Feilbergs Vej 7
8230 Åbyhøj