En forfatter banker på - en ny litteraturpodcast
En forfatter banker på er en podcast til dig, der interesserer sig for verden og litteratur – ikke mindst litteratur, som tager aktuelle emner op til debat.
Podcastens vært er Aage Rais, som hver måned mødes med en forfatter til en snak om deres værker. Fælles for alle forfatterne er, at de tager emner som krig, klima, køn og meget mere op til debat i den litteratur, de skriver.
I podcastens første episode møder vi således den hollandsk-ukrainske forfatter Lisa Weeda, som man også kunne opleve på LiteratureXchange i 2023. Hun er debuterede i 2021 med romanen Aleksandra, hvor hun tegner et portræt af et land, som drømmer om fred, ved at dykke ned i de sidste 100 år af Ukraines historie, som er uløseligt forbundet med hendes egen slægtshistorie. I samtalen med Aage Rais fortæller Weeda om baggrunden for at skrive historien, som starter med hendes ukrainske mormor.
Aleksandra udkom på dansk i 2023 på Turbine Forlaget i Birthe Lundsgaards oversættelse.
En forfatter banker på findes på Spotify og på iTunes, og du kan glæde dig til et nyt afsnit hver måned. Klik her for at høre første episode på Spotify.
Nyheder
- Norsk vildskab på LiteratureXchange
- LiteratureXchange rykker litteraturen ud i byen
- Billetsalget begynder snart!
- Jyllands-Postens Litteraturpriser uddeles til LiteratureXchange
- VELUX FONDEN støtter aarhusiansk litteraturfestival
- LitX Læser: Åbne arrangementer for alle
- Tilmeld din læseklub – eller start en ny – og få eksklusive LitX-fordele
- Vinder af De Gyldne Laurbær 2025 til LiteratureXchange
- Endnu et spændende dansk navn på programmet!
- Søren Ulrik Thomsen kommer til LiteratureXchange 2026