ReWrite: Unge forfattertalenter fra Manchester og Danmark mødes i Aarhus

Tre byer og seks unge forfatterspirer – oplev mødet mellem Manchester, Aalborg og Aarhus
Hvordan lyder litteraturen, når den formes af unge fra tre byer med hver deres kulturelle klangbund? Det spørgsmål bliver omdrejningspunktet, når unge skrivetalenter fra Aarhus, Aalborg og Manchester samles 13.-19. juni i forbindelse med LiteratureXchange – som en del af det internationale skriveforløb ReWrite.
Skriveforløbet begyndte Aalborg i marts måned, og nu mødes deltagerne i Aarhus til en uge med fællesskab og workshops med forfattere Elias Sadaq, Hazel Evans og Shëkufe Tadayoni Heiberg.
ReWrite er et internationalt skriveforløb for unge mellem 18 og 30 år, der forløber over foråret, sommeren og efteråret 2025. Projektet er skabt i samarbejde mellem Ordkraft, Manchester Literature Festival, The Writing Squad og LiteratureXchange, og det giver deltagerne mulighed for at udvikle deres stemme og skrivepraksis gennem undervisning og mentorforløb i både Danmark og England.
ReWrites unge forfattere optræder under LiteratureXchange med oplæsninger af egne tekster, der kredser om temaer som identitet, tilhørsforhold og sprog. Kom forbi Vogn1 på Godsbanen onsdag 18. juni kl. 19.30 og lyt med. Der er oplæsninger på både dansk og engelsk – og det er gratis at deltage.
Nyheder
- ReWrite: Unge forfattertalenter fra Manchester og Danmark mødes i Aarhus
- Mænd og maskulinitet
- Kvinder og krig
- Programmet for LiteratureXchange 2025 er offentliggjort
- Oplev Douglas Stuart i Aarhus
- Kom til LiteratureXchange 2025 med en stjernedagsbillet
- Open Call
- LitXlæser - Litteratur, fællesskab og fordybelse
- Ord fra Nord - ny litteraturpodcast
- Køb stjernebillet til LiteratureXchange 2025