Gå til indhold
Indhold begynder her

Oplev Douglas Stuart i Aarhus

Foto: Rasmus Schou
28. marts 2025

Glæd dig til en enestående aften, når den skotske forfatter Douglas Stuart gæster Aarhus den 20. maj som en del af optakten til LiteratureXchange 2025.

Stuart slog for alvor igennem med sin prisvindende debutroman Shuggie Bain, en gribende fortælling om en drengs opvækst i 1980’ernes og 1990’ernes Glasgow – en rå og rørende skildring af fattigdom, afhængighed og drømmen om et bedre liv. I efterfølgeren Unge Mungo dykker han ned i temaer som forbudt kærlighed og social arv, da den unge Mungo forelsker sig i den katolske James i et samfund præget af sekteriske spændinger.

Douglas Stuart vil denne aften fortælle om sine værker og sit forfatterskab. Arrangementet foregår på engelsk, og der vil være mulighed for signering efterfølgende.

Køb din billet her. 

Har du en stjernebillet til LiteratureXchange 2025? Husk at booke en pladsbillet.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Aarhus Universitet.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer