Gå til indhold
Indhold begynder her

Open Call

Foto: Anton Jackson
13. december 2024

HAR DU LYST TIL AT LAVE LITTERATURARRANGEMENTER UNDER LITERATUREXCHANGE 2025?

LiteratureXchange søger nye samarbejdspartnere, der har lyst til at tænke litteraturarrangementer på en ny og anderledes måde. Måske har du en idé til et nyt sted i Aarhus, hvor litteraturen kan finde sted, et publikum der skal engageres eller et skævt format, der skal med i programmet i 2025. 

Vores mål er at præsentere et litteraturprogram, der tiltrækker et bredt og mangfoldigt publikum. Vi ved, at nye samarbejdspartnere og venues er vejen til at nå ud til nye publikummer, og derfor har vi brug for din hjælp!

Søg vores Open Call, hvis du har en god idé til et arrangement eller initiativ, men mangler lokaler, erfaring eller økonomi til at realisere det. Call’et er rettet mod unge og ansøgere uden en etableret organisation i ryggen.

Du behøver ikke have erfaring med at lave litteraturarrangementer eller en helt færdig idé.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Kort beskrivelse af ideen (maks en halv side)
  • Hvem er du/I
  • Hvem er jeres målgruppe
  • Ansøgt beløb inkl. beskrivelse af hvad pengene skal bruges til (Maks 10.000 kr.)
  • Hvad har I brug for hjælp til (lokale, sparring, markedsføring eller andet)
  • Ansøgninger behandles løbende – dog senest den 20. januar.

Ansøgningen kan sendes pr. mail eller du kan booke et møde, hvis du foretrækker at ansøge mundtligt.​

Send ansøgning/spørgsmål til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer