Vær med til at skabe litteraturoplevelser
Vil du være med til at skabe litteraturoplevelser under LiteratureXchange?
Alle interesserede inviteres til at deltage, når vi inviterer på kaffe og kage og fortæller om mulighederne for at være med til at skabe arrangementer under LiteratureXchange 2026.
LiteratureXchange er Aarhus internationale litteraturfestival for unge og voksne og finder sted hvert år i juni måned. i 2026 er det fra den 17.-21. juni. FO-Aarhus og Aarhus Bibliotekerne står bag festivalen, og sammen med cirka 100 samarbejdspartnere og eksterne arrangører fylder vi byen med forfattermøder, inspiration til læsning, fællesskaber om gode bøger og uventede litteraturoplevelser.
I 20256 har LiteratureXchange særligt fokus på FN’s Verdensmål #14 ‘Livet i havet’. Skønlitteratur er omdrejningspunkt for samtlige arrangementer, mens det er op til den enkelte arrangør, om man ønsker at forholde sig til verdensmålet eller ønsker stille skarpt på andre emner.
Er du nysgerrig på at høre mere?
På mødet fortæller vi om mulighederne for at være med i festivalen og giver jer inspiration til at arbejde med verdensmål #14 ‘Livet i havet’. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål, dele idéer, netværke og invitere til at samarbejde på tværs. Du er velkommen til at deltage, hvad enten du allerede er en af festivalens mange faste samarbejdspartnere eller bare er nysgerrig efter at høre lidt mere. Vi samarbejder både med organisationer og enkeltpersoner, erfarne arrangører og helt nye.
Vi glæder os til at se jer til informationsmødet, der finder sted mandag den 24. november kl. 15.00 - 16.00 i Møderum 2 på Dokk1. Kl. 16.00-16.30 er der mulighed for at blive hængende til netværk og spørgsmål.
Tilmelding sker ved mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Festivalhilsner
LiteratureXchange
Nyheder
- Vær med til at skabe litteraturoplevelser
- Det trykte program er landet!
- ReWrite: Unge forfattertalenter fra Manchester og Danmark mødes i Aarhus
- Mænd og maskulinitet
- Kvinder og krig
- Programmet for LiteratureXchange 2025 er offentliggjort
- Oplev Douglas Stuart i Aarhus
- Kom til LiteratureXchange 2025 med en stjernedagsbillet
- Open Call
- LitXlæser - Litteratur, fællesskab og fordybelse