Gå til indhold
Indhold begynder her

Mathilde Walter Clark (DK)

Portræt af forfatteren Mathilde Walter Clark
Foto: Lærke Posselt.

Mathilde Walter Clark debuterede i 2004 med romanen Thorsten Madsens Ego og er aktuel med bøgerne, Hvordan man laver dyr og Det blinde øje, hvor læseren kommer tættere på henholdsvist det, der foregår i industrianlæggene og det danske landbrug, og det, der sker med os som mennesker, når vi sætter os selv i forgrunden og fortrænger dyrene fra historien. Walter Clark er nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2023 og Politikens Litteraturpris 2023 for Det blinde øje

Walter Clark har skrevet både romaner, noveller, essays og dramatik, og i hendes værker leger hun med tanken om eksistens og skriver med en filosofisk nysgerrighed og absurditet. Hendes forfatterskab er præget af træfsikre observationer af mennesket, hvor særligt konflikter og kontraster bliver sat i fokus med en rørende form for humor og præcision. 

Mathilde Walter Clark har modtaget flere priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Årets Fund fra Carlsbergfonden i 2005 og Jan Sonnergaards Mindelegat i 2020.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer