Gå til indhold
Indhold begynder her

Brynjulf Jung Tjønn (NO)

Portræt af forfatteren Brynjulf Jung Tjønn
Foto: Maria Kleppe Vihovde.

Den norske forfatter og journalist Brynjulf Jung Tjønn er aktuel med digtsamlingen Hvid, norsk mand, en samling smertefulde, rørende og til tider humoristiske digte om opvækst og racisme. Her beskriver Jung Tjønn, hvordan det har været at vokse op i Norge som adopteret fra Sydkorea, og forestillingen om, hvis han dog bare havde været en hvid, norsk mand. Det er en digtsamling om længslen efter at passe ind - både i samfundet og familien - om ikke at vide, hvor man kommer fra, og om det, vi giver videre til vores børn.

Jung Tjønns forfatterskab strækker sig over 22 år og dækker over digte, noveller, essays og romaner til både børn og voksne. Han debuterede med romanen Eg kom for å elske i 2002, hvor han med korte, præcise beskrivelser tegner et portræt af en ung pige i en familie i forandring. 

Brynjulf Jung Tjønn har modtaget Brageprisen i 2013 for ungdomsromanen Hvor er du smuk. Derudover er bogen Smadra blevet kåret som en af de ti bedste ungdomsbøger skrevet på nynorsk efter 2000. Han modtog Kritikerprisen for Norsk, hvid mand i 2022.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer