Gå til indhold
Indhold begynder her

Kristian Bang Foss (DK)

Portræt af forfatteren Kristian Bang Foss
Foto: Sara Galbiati.

Den danske forfatter Kristian Bang Foss er aktuel med romanen, Manden der bar solen, som indleder et nyt kapitel i hans forfatterskab. Bogen udspiller sig i bronzealderen, hvor læseren følger høvdingesønnen Raudon, der er kommet hjem efter mange år sydpå for at overtage magten fra sin far. Hans tvillingebror er i mellemtiden også interesseret i magten, som deres far slet ikke er klar til at afgive, og det udvikler sig til en historie om krig, kærlighed, magt og kaos.

Bang Foss har med sin kombination af humor og knivskarpe portrætter af samtiden indtaget en plads som en af Danmarks største forfattere. Fra debuten Fiskens vindue over Stormen i 99 til Døden kører Audi og Frank vender hjem udviser han en mestring af sproget i sine skildringer af vores samfund, klasseforskelle, mennesker og deres vaner og er ikke bange for at gå i detaljer med de mindre kønne sider af tilværelsen. 

Kristian Bang Foss har vundet adskillige priser for sit forfatterskab, heriblandt EU’s Litteraturpris og Det Danske Akademis Beatrice-Pris. Derudover har han været nomineret til Politikens Litteraturpris, Montanas Litteraturpris, DR Romanprisen og mange flere.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer