Jenny Rossander (DK)
![Foto af Jenny Rossander](/images/indhold/1263/_thumb2/forfatterportraet-2.png)
Jenny Rossander er aktuel med sin debutroman Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen (2024), en intense og foruroligende fortælling om magt, der misbruges, vanvid, kunst og grotesk kærlighed i teaterverdenen. Romanen følger en ung, ambitiøs musiker, der bliver hyret til at komponere musikken til en teaterforestilling. Her træder hun ind i et nyt og fremmed miljø, hvor hun hurtigt gennemskuer teatermiljøets koder – men også bliver forført af den karismatiske instruktør.
Rossander, der er kendt af mange som sangeren og musikeren Lydmor, har gennem sin karriere brugt sin stemme til at tale om ulige vilkår i kunstverdenen, baseret på egne erfaringer. Med Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen træder hun ind i et nyt format og deler sine perspektiver på kunstens mørkere sider.