Gå til indhold
Indhold begynder her

Dorthe Nors (DK)

Portræt af forfatteren Dorthe Nors.
Foto: Petra Kleis.

Dorthe Nors er en dansk forfatter, som debuterede i 2001 med Soul, og som siden har udgivet romaner som Minna mangler et øvelokale og Spejl, skulder blink, novellesamlingerne Kantslag og Kort over Canada og essaysamlingen En linje i verden sammen med fotografen Henrik Saxgren. 

I sit forfatterskab beskæftiger Dorthe Nors sig med de store temaer i livet og relationer mellem mennesker, men i hendes seneste bog, essaysamlingen En linje i verden, er det Vestjylland, vestjyderne og Vesterhavskysten, hun beskæftiger sig med. Her slår hun ned på forskellige geografiske punkter langs kystlinjen for at fortælle stedernes historie, tegne et portræt af menneskene her og fortælle om sin egen relation til området på en måde, som gør En linje i verden til en smuk historie om et lille udsnit af verden forenet af en linje mellem vand og jord ledsaget af Henrik Saxgrens fotografier. 

Nors er blevet tildelt en række priser for sit forfatterskab og har vundet international anerkendelse for særligt sine noveller og blev i 2013 den første danske forfatter, der er udkommet med en novelle i The New Yorker.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer